regn

3 gode lege til en regnvejrsdag

Sommer er dejlig – men det er næppe nogen hemmelighed, at den danske sommer også kan være fyldt med regn. Og det kan være svært at få tiden til at gå, når man bare skal være inden for en hel dag. Men der er rigtigt mange sjove ting, I kan lave indendørs (og udendørs), selvom regnen vælter ned udenfor. Her får du 3 gode ideer til sådanne lege.

smagsprøve

Lav en blindtest

En blindtest er altid sjovt – og det er en leg, der er sjov i alle aldre. I kan vælge den simple udgave, hvor I hver især (og uden at I kan se hinanden) snitter, hakker og forbereder enkelte fødevarer, som den anden skal smage med bind for øjnene. Det kan være ting som en teskefuld honning, et stykke rød peberfrugt, en bid leverpostej og lidt passionsfrugt. 

Men du kan også gøre meget mere ud af det. Find dine yndlings opskrifter fra Vielskermad.dk og lav forskellige små retter. Herefter skal den eller de andre i familien prøvesmage enten en samlet bid af alle fødevarer eller tage individuelle bidder og gætte, hvad der er i.

Leg Kejserens Nye Klæder eller modeshow

Har I skydedøre derhjemme, er disse helt oplagte til at skabe et sjovt setup for en leg. På den ene side af skydedørene kan I have ”bagscenen”, hvor I skal klæde om til forskellige shows. I kan for eksempel vælge en Gæt og Grimasser leg, hvor I skiftes til at klæde jer ud som en kendt person, hvorefter I skal mime personlighed, historier og så videre, så de andre kan gætte, hvem I skal forestille at være.

I kan også vælge at lege modeshow, hvor I skiftes til at gå catwalk frem og tilbage mellem bagscenen. I kan eventuelt supplere legen med, at de andre skal gætte, hvilke modebrands I har på. 

skab

Brug regnen

Selvom I måske gerne vil undgå regnen og allerhelst vil sidde indenfor med en kop varm kakao og kigge ud på det vilde vejr, så er det altså ikke helt dumt at være udenfor i det våde vejr. Klæd jer godt på og tag regntøj på fra top til tå. Hiv også de gamle gummistøvler frem fra gemmerne. Det er nemlig ikke så slemt at være ude i regnen, hvis bare du ikke bliver gennemblødt.

Og tag så et par timer, hvor I nyder den friske luft, som kun regnvejr kan give jer. Hop i vandpytter (selvom I er voksne) og genoplev barndommens glæde ved at lege i regnen. Gå en lang tur og lad regn og blæst ruske jer godt igennem. I vil opleve, hvor skønt det er at mærke naturen – og så føles en varm kop kakao endnu bedre, når I kommer hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *