Børnefamilie der går hånd i hånd

Hyggelige aktiviteter der fører familien sammen

I en tid kendetegnet af travlhed er det vigtigt at finde tid til hinanden i børnefamilien. En god måde at huske dette på er ved at finde nogle bestemte aktiviteter, hele familien kan nyde. Hav en bestemt ugedag til hver aktivitet, og skriv det i kalenderen – tid med familien er værd at prioritere. Find selv på nogle aktiviteter, der passer til din familie, eller få inspiration her.  

Cupcakes

Hav det sjovt med bagning

Julen er godt nok forbi, men det betyder ikke, at bagningen også behøver at være det. Her er en aktivitet, hvor forældre og børn i alle aldre kan være med. Om det så er ude i køkkenet eller ved spisebordet, skaber bagning samarbejde og kommunikation. Men det er også vigtigt at have det sjovt sammen – prøv derfor at eksperimentere med mærkelige ingredienser, og vær ikke bange for at lege med maden. 

Lav for eksempel cupcakes, hvor de store kan konkurrere om at lave den flotteste, og de små kan have det sjovt med at lave skøre designs. Ikke vær bange for at svine – det er godt med en aktivitet, hvor der ikke er fokus på regler og renhed. 

Saml jer om brætspil

Nogle gange er den mest simple idé den bedste idé. For selvom brætspil er en meget enkel og nem aktivitet, er det også ofte her, man hygger sig mest. Og du kan sagtens gøre det til særlig kvalitetstid med din familie med nogle få tilføjelser. 

For det første går vejen til hygge gennem maven. Du kan lave et lækkert frugtfad eller ostebord og eventuelt købe ind til slikpræmier til det vindende hold.

For det andet skal I vælge spillet med omhu. Sammenholdet i familien styrkes især gennem holdspil.

Braetspil

Max hygge med højtlæsning

Find en god bog, slå jer ned i en sofa og læs. Det er ikke altid, at børn er glade for at læse selv, men de fleste nyder at få en historie læst op. Det kan blive til en fællesaktivitet i sig selv at tage en tur på biblioteket og udvælge en bog.

Vælg derefter et bestemt sted i huset, hvor I læser hver gang, så det nemmere bliver til en vane. Det kan være sofaen i stuen eller en dobbeltseng med plads til alle. Fyld op med puder og bløde tæpper, og tænd nogle stearinlys. Her kan det igen blive ekstra hyggeligt med nogle snacks.

Lad det ikke stoppe jer, hvis I har en lille i familien, der ikke kan være med. Find legetøj her der kan underholde babyen imens. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *