highfive

Leg dig i form efter ferien: Hvem siger fitness ikke er sjovt!

Vi kender det alle lidt for godt – endelig er det ferie og sammen med ferie hører en periode hvor alle skyldfølelser og træningstanker kastes bort og erstattes med hygge, lækker udenlandsk mad, billige isdesserter og ren afslapning.

Desværre betyder dagene med luksuriøs feriehygge også at mens du slapper af, strammes buksetaljen til dag for dag. Nå du så kommer hjem til Danmark, er det derfor med mindre stress men flere kilo.

”Åh nej”, tænker du, ”jeg gider ikke til at træne en masse for at komme i form igen så jeg kan passe mit arbejdstøj, øv!”. Men hvad nu hvis din fitness rejse ikke behøvede at være noget trælst der skal overkommes? Hvad hvis du kunne lege dig i form efter ferien og tabe de overflødige kilo med et smil på læben?

kvindemedhovedtelefon

Sjov med træningen

Indledningsvis kan der her anvendes et citat fra kulturnet: ”Sundhed er en livsstil, ikke et quick-fix”. Det er altid lettere at smide kiloene efter ferien, hvis du fra starten har en sund livsstil!

Når du skal i form er der flere veje frem såsom løb, cykling osv. Men det kan være svært at holde motivationen til vægttabet oppe, hvis du ikke er typen der holder meget af disse aktiviteter i forvejen.

Forsøg i stedet at lege med træningen! Der er masser af fitness aktiviteter der kombinerer underholdning og vægttab. Zumba er her en god gammel kending der blander dans og træning, eller måske er appen ”Zombie Run!” noget for dig – En spændende blanding af fitness og fiktion hvor du enten går eller løber mens du følger en spændende postapokalyptisk fortælling, vis handling afhænger af om du, via mobilens GPS, løber hver uge for at samle vigtige resurser.

mandkat

Fido fitness og katte cardio

Er motivationen til motionen der ikke rigtigt, kan det være en god ide at sætte nogle fitness mål der ikke blot gavner dig, men også din trofaste følgesvend. Det er let at skippe løbedage hvis du ikke lige er i humør til det – men en omgang tagfat med din hund i den lokale park kan hurtigt få hjerterytmen til at skyde i vejret, og føre til timevis af sjov for både din hund og dig.

Selv katteejer behøver ikke ekskluderes, så længe deres spindende kompagnon ikke har noget imod at blive båret rundt. Katte-fitness er nemlig en ny trend der har indtaget internettet. Denne nye og lidt finurlige fitness form blev opfundet af Travis DesLaurier, en mandlig model der hver dag træner sammen med sin kat Jacob, der agerede nuttet pelset håndvægt.

Sørg for at holde dine kæledyr i mindst lige så god form som dig selv. Se her hvis du kunne tænke dig at læse en spændende blog om kæledyrs sundhed og helbred. Det er dog ingen sjove katte-fitness øvelser, den slags må du finde på Youtube. 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *